Samtaler med børn og unge, som har svært ved at begå sig, eller står midt i en krise.
Mange børn og unge føler sig ensomme og ude af stand til at dele deres tanker og følelsesliv med andre, på trods af et rigt socialt netværk. Tanker og ideer om, hvordan man skal eller bør være, kan være svære at leve op til og hænger sjældent sammen med virkeligheden. Når disse ideer om andres virkelighed ikke stemmer overens med ens eget liv, kan følelsen af at være anderledes dukke op, og man kan føle sig mindre værd. 

Det er tankevækkende, hvor stor en andel af unge i dag, der føler sig ensomme.
Jeg oplever ligeledes, at mange har høje krav til sig selv, og mærker stress eller depression, når man i for lang tid ikke har haft tid til, at mærke efter egne grænser. Man vil gerne det hele på den halve tid. Det kan være krav om perfektion i skolen, lektielæsning, fritidsjob samt sportsaktiviteter – familie og venner. Alt sammen dagligdag for de fleste.

Mange unge som henvender sig, føler sig ligeledes fanget i et negativt mønster uden at forstå, hvad der ligger til grund for dette mønster. Man vil gerne forandre sig og få det bedre, men når man prøver, fastholdes forandringen ikke. Nogle føler sig asociale og sårbare, andre kan ikke sige fra, når grænser overskrides, mens andre altid ender op som ballademagere.

Forældre henvender sig for at få hjælp til deres børn, hvis en skilsmisse er forestående og ens overskud er udtømt, men man alligevel ønsker at drage omsorg for sit barn. I Danmark bliver over 48 % (DST) af alle børn til skilsmissebørn.
Det er desværre ofte den første krise for barnet, som derfor bør hjælpes på vej med omsorg, struktur og dialog. Særlig vigtigt er det for barnet, at have et ”neutralt” sted, hvor der ikke skal tages hensyn til nogle parter, men hvor egne bekymringer og tanker kan få plads. Mange gange giver effekten af bekymringer sig til udtryk i mistrivsel i skolen eller pludselig negativitet omkring andre eller sig selv. Nogle oplever at blive aggressive eller særligt sensitive. Som forældre kender man sit barn bedst, hvorfor man bør tage bekymringen alvorligt.