Forældre bekymrer sig ofte med god grund for deres børn. Det kan være man har observeret asocial adfærd, nedtrykthed, aggressivitet, søvnløshed eller angstanfald hos sit barn. Man kan føle sig handlingslammet og rådvilde i forhold til, hvorledes man skal gribe det an eller man er nået til et punkt, hvor negativ energi fylder mere end positivt samvær.

At søge råd og vejledning er ansvarsfuldt og vidner om stor omsorg - og et seriøst ønske om at skabe konstruktiv forandring. Som forældre kender man sit barn bedst, hvorfor man bør tage sin bekymring alvorligt.

Der er et stigende behov for at søge en privatpraktiserende psykoterapeut på trods af en stor indsats på skoler og institutioner. Desværre er behandlingsprocessen dér meget lang, hvorfor forældre søger hjælp på egen hånd.
Jeg oplever, at flere og flere forældre henvender sig omkring deres børn, når de er løbet tør for ideer i forhold til, hvorledes de skal gribe deres børn an. Nogle er ligeledes ramt af at være følelsesmæssigt opslidte, mangler perspektiver, redskaber, samt nye handlemuligheder til videre forandring.